Peter Sisseck – danskeren bag Pingus, Flor de Pingus og PSI

Fra København til Bordeaux

Peter Sisseck blev født i København den 5. maj 1962. Vinen kom ind i hans liv via familien: hans onkel, Peter Vinding-Diers, var en af de danskere, der havde slået sig ned i Bordeaux og arbejdede med vin der.

Sisseck tog til Bordeaux og uddannede sig som agronom og vinmager ved universitetet. Fra 1983 til 1985 arbejdede han sammen med sin onkel, og de to var med til at starte det, der siden er blevet kaldt den nye bølge af hvide Bordeaux-vine. Bordeaux gav ham et solidt håndværk og blik for, hvor meget markerne betyder. Begge dele skulle få afgørende betydning, da han få år senere stod i et helt andet landskab.

Ribera del Duero: et højland i opbrud

Ribera del Duero ligger i Castilla y León i det nordlige Spanien, langs floden Duero, der fortsætter ind i Portugal som Douro, portvinens flod. Markerne ligger på et højland, typisk 750-850 meter over havet. Somrene er varme, vintrene kolde, og forskellen mellem dag og nat kan være stor. Det giver druer med mørk frugt og fast struktur, men også friskhed, fordi nætterne køler druerne ned.

Området havde en enkelt historisk stjerne i Vega Sicilia, men fik først sin egen appellation, Denominación de Origen, i 1982. Da Peter Sisseck kom til området i 1990, var meget af vinen almindelig, og mange gamle marker var ved at forsvinde. Han kom for at lede et nyt projekt, Hacienda Monasterio, mellem Pesquera og Valbuena de Duero. Ifølge vingårdens egen historie skulle han plante markerne fra bunden, og stedet havde kun én mark, da han kom. I dag har Hacienda Monasterio omkring 78 hektar, og Sisseck leder den stadig.

Garagen i Quintanilla de Onésimo

Mens Sisseck plantede Monasterios marker, kørte han rundt i landskabet og fik øje på noget, som de fleste overså: små, gamle marker med Tinto Fino, nogle af dem næsten hundrede år gamle. Stokkene gav meget få druer, men druerne var koncentrerede på en måde, nye stokke ikke kan matche. Han købte et par af de små marker for sine egne penge.

I 1995 lavede han sin første vin i en lille garage i landsbyen Quintanilla de Onésimo. Han kaldte den Pingus efter sit danske kælenavn fra barndommen. Han sendte fadprøver til vinkritikerne, og reaktionen var overvældende. Samlerne kastede sig over den første årgang, og priserne steg på kort tid til et niveau, der placerede Pingus blandt verdens dyreste vine.

Historien minder om den garagevinsbølge, der i 1990'erne prægede især Bordeaux: små producenter, der lavede meget koncentrerede vine i små mængder fra de bedste marker, uden et stort slot eller en lang historie bag sig.

Flor de Pingus og skibet, der sank

Efterspørgslen efter Pingus var langt større end det, de gamle stokke kunne give. Sammen med sin amerikanske importør besluttede Sisseck derfor at lave en anden vin, Flor de Pingus, fra flere marker omkring La Horra.

Starten var dramatisk. Ifølge importøren Rare Wine Co. gik den første årgang, 1995, næsten helt tabt, da containerskibet med vinen sank i Nordatlanten i 1998. I dag er Flor de Pingus langt den mest udbredte af Sissecks vine og for mange vinelskere den realistiske vej til Dominio de Pingus. Den har mange af de samme kvaliteter som Pingus, men laves i større mængder og koster en brøkdel.

La Horra og de gamle stokke

Markerne til Pingus ligger omkring landsbyen La Horra på Burgos-siden af Ribera del Duero og består af meget små parceller. Det er gamle stokke af Tinto Fino, der er blevet sjældne i området. Hvor der i 1990 stadig fandtes tusindvis af hektar med gamle stokke i Ribera del Duero, er der i dag kun en brøkdel tilbage, fordi mange blev erstattet af nye, mere ydedygtige plantninger.

Sisseck dyrker sine marker biodynamisk. Det betyder økologisk dyrkning uden kunstgødning og sprøjtemidler, med kompost, urtepræparater og et tæt øje på jordens liv. I de senere år har Dominio de Pingus desuden brugt markant mindre nyt egetræ. Sisseck havde ifølge flere kilder bemærket, at nye fade kunne påvirke vinen fra bestemte marker negativt, og målet er vine med mere friskhed og mindre fad.

Amelia: én tønde fra 1895

Den mest sjældne af Sissecks vine er Amelia. Den laves fra en lille mark med omkring 500 stokke Tempranillo, plantet i 1895. Udbyttet er så lille, at der kun bliver til én tønde. Indtil 2003 blev druerne blandet i Flor de Pingus, men siden er de aftappet for sig selv og solgt i meget små mængder. Amelia er ikke i vores udvalg, men den viser, hvor langt Sisseck går for at bevare de gamle stokke.

PSI: at give noget tilbage til Ribera

I 2007 startede Sisseck sit tredje projekt, PSI, sammen med Pablo Rubio. Idéen var ikke at lave endnu en dyr vin, men at redde de gamle marker, der stadig fandtes hos områdets mange små vinbønder.

PSI køber druer fra lokale bønder med gamle stokke, og bønderne får bedre betaling, jo mere de forbedrer dyrkningen og bevæger sig mod økologisk og biodynamisk dyrkning. Det giver bønderne en grund til at beholde de gamle marker i stedet for at rydde dem. Vinen sælges under producentnavnet Bodegas y Viñedos Alnardo.

Stilen er en anden end Pingus. PSI gæres og lagres i cement og store træfade frem for små nye fade, og resultatet er en friskere og mere tilgængelig vin med fokus på balance og renhed frem for ren kraft. Navnet er det græske bogstav psi og samtidig Peter Sissecks initialer. Til omkring 340-390 kr. er PSI den letteste måde at smage hans håndskrift på.

Tinto Fino: Tempranillo i højlandet

Tinto Fino, også kaldet Tinta del País, er Ribera del Dueros udgave af Tempranillo, den drue, de fleste kender fra Rioja. I det barske højlandsklima har druen udviklet tykkere skaller end i Rioja. Det giver mørkere farve, mere tannin og mørkere frugt: brombær, blåbær og mørke kirsebær, ofte med noter af lakrids og krydderier.

Den kraftige struktur er grunden til, at de bedste vine fra Ribera del Duero kan lagres i mange år. Unge vine kan virke stramme og lukkede, men med tiden bliver tanninerne blødere, og frugten får selskab af noter af læder, tobak og tørrede krydderurter. Vil du sammenligne med Tempranillo fra Rioja, så læs vores portræt af Muga, en af Riojas mest klassiske bodegaer.

Peter Sisseck i dag

Selvom Pingus har gjort ham kendt i hele verden, leder Sisseck stadig Hacienda Monasterio, hvor det hele begyndte. Han har gennem årene rådgivet vingårde i flere spanske regioner, og i Bordeaux er han medejer af Château Rocheyron i Saint-Émilion.

For mange danske vinelskere er han et sjældent eksempel på en dansker, der har sat et varigt præg på et af verdens store vinområder. Han er ikke kendt for store armbevægelser, men for tålmodighed med markerne og en vedholdende tro på de gamle stokke.

Vinene fra Dominio de Pingus i tre niveauer

*Priser hos danske forhandlere i oktober 2026. Se de aktuelle priser i produktkortene.

Sådan drikker du Sissecks vine

PSI kan drikkes, mens den er ung. Giv den en time i karaffel, og server den ved 16-18 grader. Flor de Pingus har godt af nogle års lagring, og de unge årgange bør dekanteres 1-2 timer. Pingus er bygget til at blive gemt i mange år og viser først sit fulde potentiale med alderen.

Til maden passer vinene til mørkt kød: lammekølle, okseculotte, vildt og Spaniens klassiske lechazo, helstegt pattelam. Flor de Pingus er også et festligt valg til julens and. Brug et stort rødvinsglas, så vinen har plads til at åbne sig.

Se også vores andre portrætter af vinproducenter.