Danskernes vinvaner: Hvad siger tallene egentlig

Den mest dramatiske strukturændring i dansk vinkultur over de seneste 15 år er rødvinens gradvise tilbagetrækning. Det er ikke et brat kollaps, men en vedvarende erosion, der nu har nået et historisk vendepunkt.

Coop Analyse offentliggjorde i april 2025 en opgørelse over vinsalget fra 2010 til og med 2024, baseret på butiksdata fra Coop-kædens supermarkeder. Billedet er entydigt:

Rødvinens andel er altså faldet fra 68% til 48% — et fald på 20 procentpoint over 14 år. Rosé er den store vinder og mere end tredoblet sin andel fra 4% til 13%. Hvidvin er vokset støt fra 22% til 31%. Mousserende vin har derimod holdt sig stabilt på omkring 5%.

Hvad driver rødvinens fald?

Forklaringerne er sammensatte. Sundhedsbevidsthed spiller en rolle rødvin opfattes af mange som en "tung" drik, der ikke passer til det moderne, lettere køkken. Klimaet i Danmark favoriserer desuden let, frisk mad om sommeren, og her trives hvidvin og rosé langt bedre end en kraftig Cabernet Sauvignon. Sociale medier og madkultur har gjort rosé til et lifestyle-produkt, der sælger sig selv på Instagram. Og endelig har generationsskifte i smagsprofiler betydet, at yngre forbrugere i udgangspunktet finder tungere tanniner og egetræspræget uattraktivt.

Det totale alkoholforbrug: En historisk kurve

Danmarks Statistik opgør hvert år salget af ren alkohol per indbygger over 18 år. I 2024 lyder tallet på 9,1 liter ren alkohol. Det lyder meget, men det er faktisk et markant fald fra toppen i begyndelsen af 00'erne.

Vinsalget specifikt har følgede en anden kurve end alkoholen generelt. Ifølge Danmarks Statistik er vinsalget målt i ren alkohol mere end femdoblet fra 1966 til 2016 — fra 0,8 liter til 4,2 liter per indbygger. Danmark er altså gået fra at være et øl-land til et vin-land på historisk kort tid. Men i 2022 og 2023 begyndte vi at se et fald: vinsalget faldt med 10,4% i 2022 og 0,9% i 2023 sammenlignet med de foregående år — sandsynligvis som en kombination af inflationspres på vinpriserne og fortsat sundhedstendenser.

Alkoholfri vin: Den hurtigst voksende kategori på det danske marked

Hvis man skal udpege ét segment, der i øjeblikket vokser hurtigere end alt andet i den danske vindrikkekultur, er det alkoholfri vin. Og væksten er ikke et midlertidigt modehit — den er strukturel og drevet af sammenfaldende trends.

Hos Coop steg salget af alkoholfri vin med hele 27% på blot ét år, ifølge TV 2's opgørelse fra juli 2025. Informationsdirektør Jens Juul Nielsen betegner det som en "meget markant trend" og forventer fortsat vækst.

Hvem køber alkoholfri vin?

Modsat hvad man måske forestiller sig, er alkoholfri vin ikke forbeholdt teetotale eller gravide. Ifølge trendspotter Liselotte Lyngsø sælges produkterne på tværs af køn, alder og demografi. Bevægelser som "Sober Curious", "Mindful Drinking" og "Hvid Januar" har legitimeret det alkoholfrie valg på en måde, der ikke eksisterede for fem år siden. Særlig blandt unge er det i stigende grad socialt acceptabelt — endda trendy — at sige fra.

Det er en vigtig observation: alkoholfri vin er stadig kategoriens udfordrer, ikke dens leder. Alkoholfri øl er kommet meget længere i kvalitet og accept. Men alkoholfri vin er på vej, og producenterne er begyndt at tage kategorien seriøst. Teknologier som vakuumdestillation og omvendt osmose gør det nu muligt at fjerne alkoholen uden at miste det meste af aromaen — et problem, der historisk har plaget kategorien.

Dansk vin: Et erhverv i eksplosiv vækst

Den mest overraskende vinhistorie i Danmark er måske slet ikke, hvad vi importerer — men hvad vi nu selv producerer. Dansk vinproduktion er på få år gået fra kuriositet til en egentlig industri, og tallene fra Danmarks Statistik er bemærkelsesværdige.

Fra 2016 til 2022 er druproduktionen mere end tredoblet til 349 tons om året. Antallet af bedrifter er fordoblet fra 71 til 146, og det samlede dyrkede areal er vokset fra 75 til 173 hektar — svarende til 242 fodboldbaner. Salget af danskproduceret vin er steget fra 13 millioner kroner i 2016 til 34 millioner kroner i 2023.

Til sammenligning: Bordeaux alene dækker over 100.000 hektar. Dansk vinproduktion er fortsat et nichemarked, men udviklingen er indiskutabel.

Klimaet som katalysator

Formanden for foreningen Dansk Vin, Hans Münter, peger på klimaforandringerne som en afgørende faktor. Varmere og længere somre har gjort det muligt at dyrke druesorter, der tidligere ville have kæmpet i det danske klima. Det er en bitter ironi: den klimakrise, der truer vinproduktionen i Sydeuropa, giver Danmark bedre vækstbetingelser.

De vigtigste druesorter i dansk vinproduktion

Danmarks første appellation: DONS fra Skærsøgaard

I 2018 opnåede Danmark sin første BOB — Beskyttet Oprindelsesbetegnelse — for Skærsøgaard Vins mousserende vine under navnet DONS. Det svarer til den franske AOC og den italienske DOC og er et bevis på, at dansk vin nu kan leve op til de internationale standarder for geografisk klassificering. I dag er der 83 kommercielle vingårde fordelt over fire officielle vinregioner: Jylland, Fyn, Sjælland og Bornholm.

Hvad søger danskerne? Et kig i søgedata

Google Trends afslører præcist, hvad danskerne er nysgerrige på — og det giver et anderledes, men meget ærligt billede af interesse og efterspørgsel end salgstallene alene.

Ser man på de seneste 5 år med søgeordene "rødvin", "vin" og "hvidvin" i Danmark, tegner der sig et mønster: søgeinteressen for "vin" generelt er stabil, men der er en tydelig sæsonmæssig cyklus. Søgninger topper konsekvent i november–december (gaveindkøb, julefrokoster) og i juni–august (sommerfester, grillaftener). "Hvidvin" og "rosé" har klart stigende relative søgevolumener i sommerperioderne, mens "rødvin" dominerer vinterhalvåret.

De mest søgte vinregioner og druer i Danmark

Baseret på søgevolumener og salgsdata fra de store danske vinhandlere er disse de konsekvent mest eftersøgte kategorier:

Vinregioner: Bordeaux, Bourgogne, Ribera del Duero, Rioja, Toscana, Rhône, Barossa Valley. Bordeaux og Bourgogne er de absolutte evergreens — de to regioner, som danskere konsekvent vender tilbage til.

Druesorter: Cabernet Sauvignon, Merlot, Pinot Noir (rød); Sauvignon Blanc, Riesling, Chardonnay (hvid). Sauvignon Blanc fra New Zealand har i de seneste år overhalet Chardonnay som den mest søgte hvidvinsdrue.

Specifikke vine: Primitivo (særlig Masso Antico Primitivo) er en af de mest solgte enkeltlabels på det danske marked. Amarone og italienske Supertoscanere tiltrækker stor interesse, særlig i premium-segmentet.

Den lange historiske linje: Fra øl-nation til vin-nation

Konklusion: Tre tendenser der former fremtidens danske vinkultur

Dataene peger i retning af tre strukturelle tendenser, der næppe er midlertidige:

1. Fra tung til let. Danskerne drejer konsekvent mod lettere vintyper. Rosé, hvidvin og lavalkohol-vine vinder på bekostning af tunge, tanninrige rødvine. Det afspejler bredere kosttrends mod lettere, friskere mad — og en generation, der foretrækker drikkevarer, der ikke dominerer aftenen.

2. Alkoholfri som mainstream. Det er ikke længere et niche-produkt for afholdende eller gravide. Alkoholfri vin er ved at blive en permanent del af sortimentet hos alle større vinhandlere og supermarkeder. Teknologien er der nu — kvaliteten følger med. Kategorien vil inden for 5 år sandsynligvis udgøre en tocifret andel af det samlede vinsalg.

3. Dansk vin finder sin identitet. Med 83 kommercielle vingårde, en anerkendt appellation og produktion af international kaliber er dansk vin ikke længere en kuriositet. Klimaforandringerne, der truer Sydeuropa, giver paradoksalt nok Danmark bedre vækstbetingelser for år hvert år. Dansk vin vil aldrig konkurrere på volumen — men på originalitet, terroir og håndværk har den alle muligheder.

Den dansker, der for 15 år siden automatisk greb efter en rødvin til maden, overvejer i dag hvidvin, rosé, naturvin — eller måske slet ingen alkohol. Det er ikke forfald. Det er modenhed.